Gynækologerne siger

2025-03-10T10:58:04+01:00

Speciallæge i gynækologi og obstetrik Stine Fürst har udført MonaLisa Touch i otte år. Her svarer hun bl.a. på, hvem der kan have glæde af behandlingen, hvad behandlingen gør, og hvilke bivirkninger der kan være.

Interview i Alt for Damerne, 20. februar 2025

Hvilke kvinder kan få glæde af MonaLisa Touch-behandlingen?

– I forhold til vaginal atrofi (tørhed i vagina) vil det kunne hjælpe alle kvinder, der lider af dette i forbindelse med overgangsalderen. Det gælder, uanset om man er gået i overgangsalder helt naturligt, kirurgisk efter fjernelse af æggestokke eller i forbindelse med behandling for kræft, f.eks. brystkræft.

Der er også kvinder, der har opnået positiv effekt efter fødsel og i perioden, hvor de ammer. Kvinder, er lider af stressinkontinens, har også glæde af behandlingen, ligesom der er gode erfaringer med at bruge behandlingen i forbindelse med hudsygdommen lichen sclerosus på de ydre kønsdele.

Hvad er det, behandlingen gør?

– Lettere forenklet kan det forklares således, at laseren påvirker kroppen på en måde, der hjælper kroppen til at forny sig selv. Den giver en kortvarig opvarmning af vævet uden at skade det direkte. Varmen starter en proces, hvor gammelt kollagen nedbrydes og erstattes med nyt.

Laseren aktiverer nogle særlige enzymer, der nedbryder gammelt og skadet kollagen. Det giver plads til, at nyt og stærkere kollagen kan bygges. Samtidig aktiverer varmen et protein (HSP47), som hjælper cellerne med at producere og organisere det nye kollagen på den rigtige og fordelagtige måde. Disse ting tilsammen gør vævet sundere, stærkere og mere elastisk. Det betyder, at slimhinden bedre kan holde på fugt, og det er desuden med til at sænke ph-værdien således, at de naturlige funktioner styrkes, herunder f.eks. kroppens evne til at beskytte sig mod infektioner.

Hvor mange behandlinger kræver det?

– Man starter typisk med tre behandlinger (i nogle svære tilfælde fire) med 4-6 ugers mellemrum således, at vævet når at restituere sig mellem behandlingerne. Herefter skal behandlingerne følges op med en årlig behandling for at vedligeholde resultatet. Gør man ikke det, vil det stille og roligt gå tilbage til udgangspunktet på samme måde, som hvis man ophører med en medicinsk behandling for en kronisk lidelse.

Kan behandlingen stå alene?

– Behandlingen kan sagtens stå alene, men har man andre problematikker, der kan give ubehag ved samleje – som myoser i bækkenbudsmuskulaturen eller ubalance i sin vaginalflora – kan man med fordel adressere disse tilstande også. Det kan være med afspændingsøvelser og behandling med fed creme beregnet til intim brug. Orkestret spiller altid bedst, hvis alle instrumenter er stemt.

Hvilke bivirkninger er der?

– Behandlingerne gør ikke ondt og er forbundet med ganske få bivirkninger. Der kan være lidt mudren i underlivet samme dag, som man har fået behandlingen, og i få tilfælde lidt frisk blødning eller mørkt udflåd de første 1-2 dage efter behandlingen.

Hvor mange i Danmark udfører MonaLisa Touch?

– Der er i alt ti enheder, hvor man udfører behandlingen i dag, fordelt på praktiserende gynækologer og enkelte hospitalsafdelinger, hvor det tilbydes på det offentliges regning til brystkræftpatienter.

Hvor mange kvinder har fået udført behandlingen?

– På verdensplan er der lavet mere end fem millioner behandlinger. I Danmark ligger tallet på ca. 6.000 behandlinger, siden den blev introduceret i 2013. Samlet set ser det ud til, at der er en succesrate på over 95%.

Stine Fürst er speciallæge i gynækologi og obstetrik gennem mere end 25 år, tilknyttet Klinik MonaLisa og er ekspert i kvinders hormonsystem. Hun har skrevet bøgerne ”Hormonel Harmoni” og ”Cyklus – guide til kvindekroppens sprog” med Caroline Fibaek. Læs mere på Stinefurst.dk og på Instagram @gynaekolog_stinefurst.

Kom godt i gang
Læs her hvordan du kommer godt i gang med den smerte- og risikofri MonaLisa Touch laserbehandling.

Læs mere om overgangsalder
Hvordan kommer jeg tørhed, svie og smerter i skeden til livs?

Læs mere om østrogenmangel
Hvordan undgår jeg gener ved østrogenmangel?

Find også Klinik MonaLisa på vores åbne side på Facebook
Følg med i den nyeste information om MonaLisa Touch laserbehandlingen.

Deltag i Klinik MonaLisas lukkede kvindegruppe på Facebook
Stil spørgsmål og debattér med ligesindede om overgangsalderen.

Fakta om behandlingen

DEKA udviklede i 2008 en ny behandlingsmetode, MonaLisa Touch, i Italien. En CO2 laser, som ved påvirkning af vævet, genskaber størstedelen af elasticiteten og fugtbalancen i skeden. Behandlingen er nu tilgængelig i mere end 70 lande og mere end 5 millioner kvinder har fået behandlingen.

Klinik MonaLisa har i samarbejde med specialuddannede privatpraktiserende gynækologer etableret MonaLisa Touch behandlingen i Danmark.

De erfarne gynækologer er patienternes sikkerhed for korrekte diagnoser og optimale individuelle behandlingsforløb. Behandlingerne udføres under trygge og velordnede forhold på gynækologiske klinikker.

Kontakt din læge eller gynækolog hvis du er i tvivl om du har tørre/sarte slimhinder og tal med lægen eller gynækologen om dine muligheder for behandling.

Der eksisterer i dag kun to behandlinger, der aktivt bearbejder slimhinderne og bremser den naturlige ældningsproces. Disse er hormonpiller og MonaLisa Touch laserbehandling.

2025-02-21T15:13:54+01:00

“Det som jeg hører kvinderne fortælle, og som egentlig fylder mest hos dem – er, at det gør noget utroligt godt for deres parforhold!”, siger PhD og speciallæge i gynækologi og obstetrik, Dorthe Snejbjerg, der har sin klinik i Herlev.

Af journalist Sanne Gottlieb

Det er svært ikke at blive i godt humør, når man træder ind ad døren til læge, PhD og gynækolog Dorthe Snejbjergs klinik GynCare, på Herlev Torv 1. For her bydes man velkommen af en opsats med friske blomster og læderbeklædte, elegante træstole, der matcher de lækre farver på væggene. Men som om det ikke var nok, er de gynækologiske brikse opvarmede, og formet til kvinders kroppe, uden stive bøjler til benene, som kvinder normalt er vant til. I det hele taget er hver en detalje gennemtænkt, og man efterlades med en følelse af ren luksus.

– Der er ingen grund til, at det på nogen måde skal være en ubehagelig oplevelse at få gynækologiske undersøgelser. Hverken for de helt unge piger, der overvejer prævention for første gang, eller den ældre kvinde, der har andre problematikker. Derfor har jeg fx også gardiner, der kan trækkes for mine undersøgelsesrum, så man har en følelse af privatliv. Man kan også få stofstykker over sig, så man ikke ligger helt blottet. Det skal være trygge omgivelser. Jeg bruger heller ikke kolde instrumenter, men varmer dem op til 37 grader, siger Dorthe Snejbjerg, og lader fingrene køre igennem de tunge velourgardiner, mens undertegnede får en rundvisning på klinik GynCare, der har haft Dorthe ved roret siden 2021.

Dorthe Snejbjerg har, ud over de sædvanlige gynækologiske procedurer, også valgt at samarbejde med Klinik MonaLisa for at kunne tilbyde MonaLisa Touch behandlingen i klinikken.

– Jeg er meget interesseret i, hvad der rører sig inden for mit fag, så jeg kan tilbyde mine patienter de bedste behandlinger, som også er evidensbaserede og fagligt funderede. Derfor har jeg valgt at tilbyde MonaLisa Touch, selvom jeg var skeptisk, da jeg første gang stiftede bekendtskab med maskinen på Hvidovre Hospital. Senere, da jeg arbejdede på et privathospital, oplevede jeg en stor efterspørgsel efter netop den behandling. Og den virker. Det ser jeg – og hører fra kvinderne der har fået behandlingen.

Det, som den kan, er at påføre vævet en kontrolleret og tilsigtet ’skade’, som gør at det vågner op og nydanner sig. Så har man gener i slimhinden, der enten er aldersrelateret eller hormonrelateret, går laseren ind og fornyer slimhinden. Det gør ikke ondt, eftersom man ikke rigtig har nerver indvendigt, men ved skedeåbningen er der nerver, og her vil det opleves, som hvis man fik et svirp med en elastik mod huden.

Hvordan ved man, om en kvinde er kandidat til behandlingen?

– For det første vil kvinden selv bringe de tørre slimhinder op, når hun besøger mig. Hvis det er et problem, så er kvinden ikke i tvivl.  Men jeg begynder altid med en gynækologisk undersøgelse for at se slimhinden og generelt mærke efter, om der er andre problematikker, fx muskelspændinger. Jeg foretager også en celleprøve og laver en scanning, så jeg ved, at jeg har et sundt og godt udgangspunkt. Det synes jeg også, at kvinden fortjener. Og så er der de kvinder, der på grund af brystkræftbehandling ikke må få østrogen, som man normalt ville tilbyde kvinder med tørre slimhinder. De kommer her og er fuldkommen udtørrede som en bivirkning til deres medicin. Og har man Lichen, som er en smertefuld hudsygdom med skader udvendigt, er der ved at blive indsamlet evidens for, at behandlingen med MonaLisa Touch virker.

Er der noget farligt ved laseren?

– Nej. Man brænder sig ikke, og alle kan tåle den. Men er kvinden blevet syet i forbindelse med en fødsel, vil vævet være en smule hårdt i det område, og så passer jeg lidt ekstra på.

Så hvad kan kvinden forvente, at der sker efter behandlingen?

– MonaLisa Touch er anerkendt til behandling af tørhed. Men nogle kvinder fortæller, at de føler sig strammere forneden efter tre behandlinger, og andre, der lider af urininkontinens, giver udtryk for, at de kan mærke en bedring. Behandlingen gør at vævet bliver mere elastisk i vagina og vil også skabe en bedre blodgennemstrømning.

Men det som jeg hører kvinderne fortælle, og som egentlig fylder mest hos dem – er, at det gør noget utroligt godt for deres parforhold!

Kom godt i gang
Læs her hvordan du kommer godt i gang med den smerte- og risikofri MonaLisa Touch laserbehandling.

Læs mere om overgangsalder
Hvordan kommer jeg tørhed, svie og smerter i skeden til livs?

Læs mere om østrogenmangel
Hvordan undgår jeg gener ved østrogenmangel?

Find også Klinik MonaLisa på vores åbne side på Facebook
Følg med i den nyeste information om MonaLisa Touch laserbehandlingen.

Deltag i Klinik MonaLisas lukkede kvindegruppe på Facebook
Stil spørgsmål og debattér med ligesindede om overgangsalderen.

Fakta om behandlingen

DEKA udviklede i 2008 en ny behandlingsmetode, MonaLisa Touch, i Italien. En CO2 laser, som ved påvirkning af vævet, genskaber størstedelen af elasticiteten og fugtbalancen i skeden. Behandlingen er nu tilgængelig i mere end 70 lande og mere end 4 millioner kvinder har fået behandlingen.

Klinik MonaLisa har i samarbejde med specialuddannede privatpraktiserende gynækologer etableret MonaLisa Touch behandlingen i Danmark.

De erfarne gynækologer er patienternes sikkerhed for korrekte diagnoser og optimale individuelle behandlingsforløb. Behandlingerne udføres under trygge og velordnede forhold på gynækologiske klinikker.

Kontakt din læge eller gynækolog hvis du er i tvivl om du har tørre/sarte slimhinder og tal med lægen eller gynækologen om dine muligheder for behandling.

Der eksisterer i dag kun to behandlinger, der aktivt bearbejder slimhinderne og bremser den naturlige ældningsproces. Disse er hormonpiller og MonaLisa Touch laserbehandling.

2025-03-10T15:47:20+01:00

“Livet efter overgangsalderen er langt, og det er op til dig, om det skal være godt”, siger speciallæge i gynækologi og obstetrik, Lisbeth Bach Elving, der er tidligere overlæge på Hvidovre Hospitals gynækologiske afdeling, men nu har privatpraksis på Lygten, Nørrebro.

Af Sarah Køhnke

I sin gynækologiske praksis, møder Lisbeth Bach Elving mange kvinder, der lever i frustration med tørre og irriterede slimhinder i underlivet, som ofte fører til smerter ved samleje og vandladningsgener. Alt sammen på grund af et faldende østrogenniveau i overgangsalderen. Til denne tabubelagte lidelse, kaldet vaginal atrofi (tørre slimhinder), har den erfarne gynækolog nu fået en ny, avanceret behandlingsmetode i klinikken.

Livskvalitet
“Vi lever længere, så livskvalitet er essentielt. Vi skal kræve mere af livet, og ikke give afkald på f.eks. sportslige aktiviteter eller vores sexliv. Bare fordi vi bliver lidt ældre. Lidelser, der kan behandles, må ikke diktere vores livsstil”, mener Lisbeth, der i sit eget liv sætter pris på en aktiv livsstil og mener, at vi skal passe på kroppen og alle dens fortræffeligheder. Hun følger forskningen tæt inden for netop denne lidelse, som rammer flere end en halv million kvinder i Danmark, og som hun møder mange af dagligt i sin klinik.

“Vaginal atrofi er en lidelse, som bør vurderes og behandles af en gynækolog. Det burde være ufravigeligt. Det er gynækologen, som fagligt kan stille diagnosen og sikre, at der ikke er underliggende problemstillinger”, fastslår Lisbeth, og hun opfordrer kvinder til at være mere kritiske, når det omhandler deres underliv. Opsøge behandling hos en speciallæge i gynækologi, når det gælder det område.

Også, og måske især, når det gælder lignende behandlinger, hvor man behandler med avanceret udstyr.

”Man skal undersøge metoderne grundigt og søge viden hos gynækologen. Er behandlingen godkendt til at behandle i underlivet, og har det den ønskede effekt, når nu det koster mange penge”, rådgiver Lisbeth Bach Elving.

Anvendes i flere end 70 lande
For Lisbeth Bach Elving ved, at der findes andre behandlinger på markedet, som læner sig op ad en lovning om at ’forynge’ kvindens skede, men som ikke er en laserbehandling, men derimod ultralydsbehandlinger. MonaLisa Touch laseren kickstarter kroppens egen evne til at regenerere, og skaber en klinisk synlig proces i vævet, som kun MonaLisa Touch laseren er patenteret til. Det er ikke det samme, der sker med ultralyd, hvor vævet blot opvarmes til 42 grader.

”I bedste fald svarer det til at sidde længe i varmt vand i et badekar, i værste fald ’koger’ metoden vævet i skeden”, vurderer Lisbeth Bach Elving.

Derfor kan de to behandlingsmetoder ikke sammenlignes, og gynækologer tilbyder heller ikke hverken ’foryngelseskure’ eller ultralydsbehandlinger til lidelsen, tørre slimhinder. MonaLisa Touch er en veldokumenteret og sikker behandling som gynækologer i flere end 70 lande bruger. Og det er der en god grund til.

”Jeg konstaterer klinisk en ændring i vaginalslimhinden, som bliver tykkere og mere fyldig, dels pga. øget kollagen og blodcirkulation. Der skabes kort sagt en tykkere og fugtigere slimhinde i vagina. Og så kan jeg jo blot høre og se, hvordan kvinderne reagerer på et MonaLisa Touch behandlingsforløb. De har genvundet deres glæde, og lyst til at gribe fat i et aktivt liv, – og sexliv”, fortæller Lisbeth Bach Elving, som har behandlet mange kvinder i sin klinik med behandlingsmetoden MonaLisa Touch.

Effekten er stor
“Foruden den helt menneskelige tilfredsstillelse over at opleve forskellen, det gør for den enkelte kvinde og dennes partner, så er det fagligt en fornøjelse at kunne tilbyde en ny behandling, som har flere studier bag sig. Også fordi jeg i stigende grad bliver stillet over for et krav fra kvinderne om, at de ønsker at forsøge sig med en anden behandling end hormoner eller supplere deres hormonbehandling. For det er ikke alle, der har effekt af hormoner, og nogen må ikke få hormoner pga. øget tromboserisiko eller cancer, og så er det rart at kunne tilbyde en anden behandlingsmulighed”, forklarer Lisbeth Bach Elving, som helt fra start har været med til fagligt at følge MonaLisa Touch laserbehandlingen. Hun begyndte at arbejde med behandlingsmetoden på Hvidovre Hospital, og har selv været med til at lede et studie om MonaLisa Touch.

“Kvinden vil opleve at generne fra vaginal atrofi (tørre slimhinder) i form af svie, kløe og smerter, over de tre behandlinger markant formindskes. Flere oplever, at underlivet føles, som da de var yngre. Der kommer en markant bedre PH-værdi i vagina, som både har betydning for lugten i vagina, men også ift. infektioner. Netop fordi der skabes en bedre balance i vagina”, forklarer Lisbeth Bach Elving om behandlingsprocessen.

Lytte til kroppen
For det er netop det, der sker med alderen. Østrogenproduktionen nedsættes, og kvinden oplever flere forskellige gener i forbindelse med overgangsalderen. Hedeture, ømme led, tristhed og måske endda vrede og frustration over de, for mange kvinder, markante ændringer i krop og sind. Dernæst opstår der ofte kløe, svie og tørhed i skeden, som også fortsætter efter overgangsalderen. Netop fordi østrogenproduktionen med alderen kun går en vej, og det er ned.

“Derfor er det vigtigt, at vi lytter til kroppens signaler. Hvad der sker i overgangsalderen, og hvad vi kan gøre for at mindske de gener, der opstår”, anbefaler Lisbeth Bach Elving, som vurderer, at mange kvinder ville have nytte af en eller flere MonaLisa Touch behandlinger. For behandlingen er risikofri, smertefri, og kan udsætte ubehaget, især hvis de tages i opløbet. Altså når generne opstår i vagina”.

“Jeg oplever i min praksis, at flere kvinder udskyder problemet. At det ’går nok over’. Men det gør det ikke. Østrogenproduktionen kommer ikke igen. Der bliver ikke af naturens vej skabt flere østrogener efter overgangsalderen. Sammenfattet med, at vi lever længere, vil det sige, at kvinder kan risikere at bære rundt på generne fra tørre slimhinder i flere end 30 år. Og det skal vi da ikke finde os i”, fastslår Lisbeth Bach Elving.

Kom godt i gang
Læs her hvordan du kommer godt i gang med den smerte- og risikofri MonaLisa Touch laserbehandling.

Læs mere om overgangsalder
Hvordan kommer jeg tørhed, svie og smerter i skeden til livs?

Læs mere om østrogenmangel
Hvordan undgår jeg gener ved østrogenmangel?

Find også Klinik MonaLisa på vores åbne side på Facebook
Følg med i den nyeste information om MonaLisa Touch laserbehandlingen.

Deltag i Klinik MonaLisas lukkede kvindegruppe på Facebook
Stil spørgsmål og debattér med ligesindede om overgangsalderen.

Fakta om behandlingen

DEKA udviklede i 2008 en ny behandlingsmetode, MonaLisa Touch, i Italien. En CO2 laser, som ved påvirkning af vævet, genskaber størstedelen af elasticiteten og fugtbalancen i skeden. Behandlingen er nu tilgængelig i mere end 70 lande og mere end 4 millioner kvinder har fået behandlingen.

Klinik MonaLisa har i samarbejde med specialuddannede privatpraktiserende gynækologer etableret MonaLisa Touch behandlingen i Danmark.

De erfarne gynækologer er patienternes sikkerhed for korrekte diagnoser og optimale individuelle behandlingsforløb. Behandlingerne udføres under trygge og velordnede forhold på gynækologiske klinikker.

Kontakt din læge eller gynækolog hvis du er i tvivl om du har tørre/sarte slimhinder og tal med lægen eller gynækologen om dine muligheder for behandling.

Der eksisterer i dag kun to behandlinger, der aktivt bearbejder slimhinderne og bremser den naturlige ældningsproces. Disse er hormonpiller og MonaLisa Touch laserbehandling.

2025-02-21T15:18:39+01:00

Overgangsalder kan gi´ mange gener for kvinder. Hedeture, ømme led, humørsvingninger og tørre slimhinder i underlivet. Mens hedeturene ofte bliver talt om i ’sjove’ vendinger, er de tørre slimhinder ikke lige en snak, man tager over aftensmaden. Faktisk er det meget sjældent, at tørre slimhinder kommer på tale.

Af Sarah Køhnke

Speciallæge i gynækologi og obstetrik, Michael Parslov.

Mens hedeturene forsvinder over tid, så er det en lidt større udfordring med tørre slimhinder. De forsvinder nemlig ikke, og lidelsen opstår, når østrogenproduktionen falder. Det gør den med alderen, men også for kvinder som sættes i kunstig overgangsalder pga. et cancerforløb.

Nyt håb
Den såkaldte MonaLisa Touch er en af de nyeste behandlingsmetoder, som speciallæge i gynækologi og obstetrik, Michael Parslov på Falkoner Allé, har taget ind i klinikken. Selve behandlingen er ikke ny, for cirka 70 lande tilbyder allerede behandlingen hos gynækologer verden over.

Men nu kan kvinder altså få den samme behandlingsmetode på klinikken på Frederiksberg, og det er Michael Parslov glad for, – fordi det giver kvinderne flere valgmuligheder, når lidelsen opstår.

Hormonfri behandling
Behandlingen er hormonfri, og det er der mange kvinder, der efterspørger.

Cirka en halv million kvinder, alene i Danmark, døjer dagligt med lidelsen. Dertil ca. 80.000 kvinder som har senfølger af et cancerforløb. Det kan være generende at gå og cykle, men også sex kan være smertefuldt. Eller direkte umuligt.

“Derfor er det vigtigt at få talt med sin læge eller gynækolog om generne, så snart de opstår”, siger Michael Parslov.

Et tabu
“Lidelsen er et tabu, og mange kvinder går i årevis med smerterne. Det er ikke det første, vi deler med hverken partneren eller veninderne. Det er heller ikke det, din mor fortæller dig om”, siger Michael Parslov, som oplever, at kvinder, der har gennemgået et behandlingsforløb, får en forbedret livskvalitet.

OBS: Ny gynækolog på Frederiksberg
Michael Parslovs klinik på Frederiksberg – og dermed også Klinik Monalisa Frederiksberg – er primo 2021 overtaget af gynækolog Camilla Flarup Gosvig. Du kan se mere om klinikken her.

Kom godt i gang
Læs her hvordan du kommer godt i gang med den smerte- og risikofri MonaLisa Touch laserbehandling.

Læs mere om overgangsalder
Hvordan kommer jeg tørhed, svie og smerter i skeden til livs?

Læs mere om østrogenmangel
Hvordan undgår jeg gener ved østrogenmangel?

Find også Klinik MonaLisa på vores åbne side på Facebook
Følg med i den nyeste information om MonaLisa Touch laserbehandlingen.

Deltag i Klinik MonaLisas lukkede kvindegruppe på Facebook
Stil spørgsmål og debattér med ligesindede om overgangsalderen.

Fakta om behandlingen

DEKA udviklede i 2008 en ny behandlingsmetode, MonaLisa Touch, i Italien. En CO2 laser, som ved påvirkning af vævet, genskaber størstedelen af elasticiteten og fugtbalancen i skeden. Behandlingen er nu tilgængelig i mere end 70 lande og mere end 4 millioner kvinder har fået behandlingen.

Klinik MonaLisa har i samarbejde med specialuddannede privatpraktiserende gynækologer etableret MonaLisa Touch behandlingen i Danmark.

Kontakt din læge eller gynækolog hvis du er i tvivl om du har tørre/sarte slimhinder og tal med lægen eller gynækologen om dine muligheder for behandling.

2019-08-07T15:00:13+02:00

Vi oplever, at kvindernes mænd kommer med i klinikken. For det kan gælde parforholdet …

Af Sarah Køhnke

Speciallæge og gynækolog Anette Peen

Tørre slimhinder kan være ødelæggende for kvinden og parforholdet, det mener Anette Peen, som er speciallæge i gynækologi og obstetrik, og som i sin klinik kan tilbyde en unik behandlingsmulighed af lidelsen.

Hvad er naturligt, og ‘hvad kan jeg forvente mig’, en forståelse og grundig information om, hvilke behandlingsmuligheder der findes. Det er nogle af de parametre som speciallæge i gynækologi og obstetrik, Anette Peen arbejder efter, når en patient besøger hendes praksis i Aarhus, bl.a. når overgangsalderen har meldt sin ankomst.

Gener kan føles overvældende
For der er mange kvinder, der bokser med udfordringer i overgangsalderen. Hedeture, ømme led, tristesse og tørre slimhinder i underlivet er blot nogle af generne. Og hvor hedeturene forsvinder over tid, så er der andre lidelser, der tager til i perioden efter overgangsalderen.

Fordi, vi mister vores evne til at producere østrogener. Tørre slimhinder i underlivet er en af de lidelser, som ikke så let slipper sit tag.

“Jeg tror, at hovedkernen ligger i at få formidlet information, så den enkelte patient sammen med mig finder, hvad der passer bedst til hende”, fortæller Anette Peen, som er uddannet i Bergen i Norge og siden 1985 har arbejdet med gynækologi, – de sidste mange år i Aarhus, hvor hun har privatpraksis i Morten Børups gade. Anette har også stor erfaring inden for overgangsalder og har valgt laserbehandlingen MonaLisa Touch ind i klinikken under viften af behandlingsmuligheder af tørre slimhinder.

En ny mulighed
”MonaLisa Touch er et interessant, nyt og lovende behandlingstilbud, som der er et behov for”, fortæller Anette Peen og fortsætter, “den er til kvinder som har forsøgt anden lokal behandling uden optimal effekt, eller til kvinder som ikke ønsker hormoner, f.eks. tidligere brystkræftopererede, som også kan være meget unge kvinder.”

For MonaLisa Touch er en behandlingsmulighed, der effektivt behandler generne fra tørre slimhinder i underlivet, helt uden brug af hormoner.

“Behandlingen gives efter en individuel vurdering og har levet op til forventningerne. Patienterne er glade og nogle mærker allerede en markant forskel efter første behandling, omend det ikke kan forventes. Den samlede vurdering er meget god efter tre behandlinger”, siger Anette der fortæller, at motivationen for kvinden for at få behandlingen kan være forskellig. Nogle vælger den, fordi generne er ulidelige ved hverdagsaktiviteter. Andre har smerter ved sex og dermed mindre lyst. I flere tilfælde resulterer det i et ophør af samlivet.

“Det giver anledning til tristhed, og forholdet ’mangler’ noget, som begge parter tidligere har sat stor pris på. Jeg hører oftest om en forstående partner, men også om en frustreret partner, som ikke er tilfreds, det ønsker vi at finde en løsning på, så den del af parforholdet kan være en del af livet også”, siger Anette.

Gener kan blive til smerter
Ofte går kvinder i årevis med gener som kløe, svie og ubehag, der over tid tiltager. Det ville Anette ønske, ikke var tilfældet, men at vi i højere grad lytter til de signaler, kroppen sender os.

“Det er ikke meningen, at det skal gøre ondt, hverken ved dagligdagens aktiviteter eller ved samleje, så generelt skal vi være bedre til at tale om lidelsen”, fastslår Anette Peen, der først og fremmest lytter og skaber fortrolighed til kvinderne, når de kommer i hendes praksis.

Mange har set eller hørt om MonaLisa Touch i forskellige medier, og så overvejer kvinderne, om det mon er ’noget’ for dem. Cirka hver fjerde har ægtefælle med ved første konsultation, og en begejstret ægtefælle har efter behandling meldt taknemmeligt tilbage til klinikken, det er en meget dejlig følelse, for det lyser ud af begge to, at de sammen genvinder nærheden i deres parforhold.

Der findes en løsning
For mange af kvinderne føler, at de er alt ’for unge’ til at give afkald på noget, som de anser for en vigtig del af et forhold.

“Smerterne ved sex kan skabe en ulykkelighed i parforholdet”, fortæller Anette Peen med alvor i stemmen og fortæller, at der findes flere variationer af behandlingsmuligheder for kvinder med vaginale gener i forbindelse med aktivitet og sex.

“Der findes tre løsninger, – ikke hormonholdige stikpiller/cremer/olier/silikone, lokal østrogen-behandling i form af creme/stikpiller/estring (hormonring) og ikke mindst vaginal laserbehandling, hvor de data, vi har i dag, er baseret på MonaLisa Touch”, vurderer Anette Peen.

“På basis af denne information kan kvinden selv træffe sit valg. Men når kvinderne henvender sig med henblik på MonaLisa Touch behandlingen, har de ofte forsøgt de to andre valgmuligheder over en længerevarende periode, og så er det rart at kunne tilbyde dem behandlingen her i klinikken”, afslutter Anette Peen.

Kom godt i gang
Læs her hvordan du kommer godt i gang med den smerte- og risikofri MonaLisa Touch laserbehandling.

Læs mere om overgangsalder
Hvordan kommer jeg tørhed, svie og smerter i skeden til livs?

Læs mere om østrogenmangel
Hvordan undgår jeg gener ved østrogenmangel?

Find også Klinik MonaLisa på vores åbne side på Facebook
Følg med i den nyeste information om MonaLisa Touch laserbehandlingen.

Deltag i Klinik MonaLisas lukkede kvindegruppe på Facebook
Stil spørgsmål og debattér med ligesindede om overgangsalderen.

Fakta om behandlingen

DEKA udviklede i 2008 en ny behandlingsmetode, MonaLisa Touch, i Italien. En CO2 laser, som ved påvirkning af vævet, genskaber størstedelen af elasticiteten og fugtbalancen i skeden. Behandlingen er nu tilgængelig i mere end 70 lande og mere end 4 millioner kvinder har fået behandlingen.

Klinik MonaLisa har i samarbejde med specialuddannede privatpraktiserende gynækologer etableret MonaLisa Touch behandlingen i Danmark.

De erfarne gynækologer er patienternes sikkerhed for korrekte diagnoser og optimale individuelle behandlingsforløb. Behandlingerne udføres under trygge og velordnede forhold på gynækologiske klinikker.

Kontakt din læge eller gynækolog hvis du er i tvivl om du har tørre/sarte slimhinder og tal med lægen eller gynækologen om dine muligheder for behandling.

Der eksisterer i dag kun to behandlinger, der aktivt bearbejder slimhinderne og bremser den naturlige ældningsproces. Disse er hormonpiller og MonaLisa Touch laserbehandling.

2020-01-20T10:03:16+01:00

En ny dansk undersøgelse skal nu vurdere, om laserbehandling kan skabe en lysere fremtid for underlivet og et bedre samliv og større livskvalitet for de kvinder, der har tørre slimhinder.

Artikel i Berlingske Tidende, 29. maj 2018
Af Gitte Holm, foto Scanpix og Axel Forman

Mere end halvdelen af danske kvinder i overgangsalderen er mærket af ubehag og tørhed i underlivet som følge af hormonelle ændringer i slimhinden.

Ifølge Axel Forman, professor i gynækologi ved Århus Universitetshospital, tyder alt på, at metoden er sikker. Cirka 4 millioner kvinder har været i behandling på verdensplan i de 75 lande, hvor behandlingen allerede har været i brug i snart 10 år.

Flere end 3.000 behandlinger i Danmark
Herhjemme er primo 2020 gennemført flere end 3.000 behandlinger med en generelt meget høj tilfredshed blandt de behandlede kvinder.

“Laseren føres ind i skeden, hvor små skud laserlys systematisk laver en række mikroskopiske sår med en dybde på 0,1 mm, som lige præcis går gennem slimhinden. Når laseren laver disse små sår, aktiveres en kaskade af helingsprocesser, der gør, at slimhinden vokser og bliver tykkere, så den normale følsomhed fra tidligere genskabes. Behandlingen gives over 3 omgange med 4 ugers mellemrum,” forklarer Axel Forman, der står i spidsen for det igangsatte studie.

Axel Forman fortæller også, at en lignende metode anvendes i forbindelse med rynkebehandling, og han mener derfor ikke, at det er overraskende, at laserbehandling også kan virke på underlivet.

Læs hele artiklen om det nye danske studie af MonaLisa Touch laserbehandlingen.

Læs mere om overgangsalder
Hvordan kommer jeg tørhed, svie og smerter i skeden til livs?

Læs mere om østrogenmangel
Hvordan undgår jeg gener ved østrogenmangel?

Læs hvad kvinderne selv siger
Hvordan oplever kvinderne MonaLisa Touch behandlingen?

Fakta om behandlingen

DEKA udviklede i 2008 en ny behandlingsmetode, MonaLisa Touch, i Italien. En CO2 laser, som ved påvirkning af vævet, genskaber størstedelen af elasticiteten og fugtbalancen i skeden. Behandlingen er nu tilgængelig i mere end 70 lande og flere end 4 millioner kvinder har fået behandlingen.

Go to Top