“Det vi kvinder ikke taler om”

Klik på billedet og se hele folderen “Det vi kvinder ikke taler om” som pdf.

Vi taler om hedeture, men smerter og ubehag på grund af tørre slimhinder i underlivet – det taler vi ikke om …

Flere end halvdelen af alle kvinder, som er ophørt med at have menstruation, lider af gener som hedeture samt svie, ubehag og ikke sjældent også smerter i underlivet.

Generne opstår fordi dannelsen af det kvindelige kønshormon, østrogen, falder. Årsagen kan være overgangsalder, men også kvinder, der har været gennem f.eks. et brystkræftforløb, kan rammes.

“Flere end 500.000 danske kvinder
har daglige gener fra sarte og
tørre slimhinder i skeden”
(sundhed.dk)

Fælles er det, at vi som kvinder oplever en række symptomer, der medfører ubehag i det daglige og måske endda egentlige smerter ved samleje. Det påvirker naturligt nok sexlivet og dermed hele samlivet i mange parforhold.

Smertefri behandling – uden hormoner

MonaLisa Touch behandlingen er langtidsvirkende og består typisk af tre smertefri laserbehandlinger med 4-6 uger imellem. Derefter én årlig genbehandling. Både internationale og danske studier viser, at de fleste kvinder oplever mærkbare forbedringer allerede efter første behandling, og flere end 85 % oplever positiv eller meget positiv effekt efter tre behandlinger.

MonaLisa Touch genskaber naturlig fugtighed

MonaLisa Touch er smertefri og specialudviklet til behandling af tørre og sarte slimhinder i skeden. Behandlingen påvirker vævet, så slimhindens naturlige fugtighed, fylde og elasticitet genskabes.

MonaLisa Touch behandlingen:

  • Gynækologen spørger ind til symptomer og et eventuelt sygdomsmønster
  • Gynækologen foretager en forundersøgelse og en ultralyds-skanning
  • Hvis gynækologen konstaterer vaginal atrofi (tørre slimhinder), kan behandlingen igangsættes *
  • Behandlingen tager under 10 minutter og er smertefri.

Vær opmærksom på:

  • Forud for behandlingen skal du undgå at bruge cremer og lignende i skeden
  • I to-tre dage efter behandlingen kan du opleve ubehag i form af lettere blødning og udflåd
  • Du kan genoptage almindelige daglige aktiviteter umiddelbart efter behandlingen.

Alle mennesker er forskellige, også fysiologisk. Tal med din gynækolog om din situation og forhør dig om dine behandlingsmuligheder.
* Smerter og ubehag af andre årsager end vaginal atrofi kan ikke behandles med MonaLisa Touch

Er MonaLisa Touch noget for dig?

Oplever du:

  • Smerter og ubehag ved sport eller daglige gøremål?
  • Smerter i skeden i forbindelse med sex?
  • Fravælger du sociale aktiviteter på grund af ubehag i underlivet?
  • Forringet samliv på grund af manglende sexlyst?
  • Slår du smerter og ubehag i underlivet hen med “sådan er det bare”?

Kan du svare “ja” til flere af spørgsmålene, er der god grund til at tage en samtale med din læge/ gynækolog. Du behøver ikke at acceptere et liv med gener fra sarte og tørre slimhinder, når der findes behandlinger, der giver dig lyst til mere af livet.

Behandlingen tilbydes af Klinik MonaLisa

Behandling med MonaLisa Touch er efterprøvet i Danmark af professor Lisbeth Nilas i samarbejde med gynækologerne Lisbeth Elving og Charlotte Marx, som sammen med deres team har gennemført et pilotstudie af behandlingen på Hvidovre Hospital.

MonaLisa Touch tilbydes af specialuddannede gynækologer mod egenbetaling.

Flere sundhedsforsikringer giver tilskud, fordi Vaginal atrofi (tørhed i skeden) er en kronisk lidelse, der kan give smerter og ubehag og dermed begrænse dine daglige gøremål.

Har du en privat sundhedsforsikring, så forhør dig om den dækker – inden du taler med gynækologen.