“Livet efter overgangsalderen er langt, og det er op til dig, om det skal være godt”, siger speciallæge i gynækologi og obstetrik, Lisbeth Bach Elving, der er tidligere overlæge på Hvidovre Hospitals gynækologiske afdeling, men nu har privatpraksis på Lygten, Nørrebro.

Af Sarah Køhnke

I sin gynækologiske praksis, møder Lisbeth Bach Elving mange kvinder, der lever i frustration med tørre og irriterede slimhinder i underlivet, som ofte fører til smerter ved samleje og vandladningsgener. Alt sammen på grund af et faldende østrogenniveau i overgangsalderen. Til denne tabubelagte lidelse, kaldet vaginal atrofi (tørre slimhinder), har den erfarne gynækolog nu fået en ny, avanceret behandlingsmetode i klinikken.

Livskvalitet
“Vi lever længere, så livskvalitet er essentielt. Vi skal kræve mere af livet, og ikke give afkald på f.eks. sportslige aktiviteter eller vores sexliv. Bare fordi vi bliver lidt ældre. Lidelser, der kan behandles, må ikke diktere vores livsstil”, mener Lisbeth, der i sit eget liv sætter pris på en aktiv livsstil og mener, at vi skal passe på kroppen og alle dens fortræffeligheder. Hun følger forskningen tæt inden for netop denne lidelse, som rammer flere end en halv million kvinder i Danmark, og som hun møder mange af dagligt i sin klinik.

“Vaginal atrofi er en lidelse, som bør vurderes og behandles af en gynækolog. Det burde være ufravigeligt. Det er gynækologen, som fagligt kan stille diagnosen og sikre, at der ikke er underliggende problemstillinger”, fastslår Lisbeth, og hun opfordrer kvinder til at være mere kritiske, når det omhandler deres underliv. Opsøge behandling hos en speciallæge i gynækologi, når det gælder det område.

Også, og måske især, når det gælder lignende behandlinger, hvor man behandler med avanceret udstyr.

”Man skal undersøge metoderne grundigt og søge viden hos gynækologen. Er behandlingen godkendt til at behandle i underlivet, og har det den ønskede effekt, når nu det koster mange penge”, rådgiver Lisbeth Bach Elving.

Anvendes i flere end 70 lande
For Lisbeth Bach Elving ved, at der findes andre behandlinger på markedet, som læner sig op ad en lovning om at ’forynge’ kvindens skede, men som ikke er en laserbehandling, men derimod ultralydsbehandlinger. MonaLisa Touch laseren kickstarter kroppens egen evne til at regenerere, og skaber en klinisk synlig proces i vævet, som kun MonaLisa Touch laseren er patenteret til. Det er ikke det samme, der sker med ultralyd, hvor vævet blot opvarmes til 42 grader.

”I bedste fald svarer det til at sidde længe i varmt vand i et badekar, i værste fald ’koger’ metoden vævet i skeden”, vurderer Lisbeth Bach Elving.

Derfor kan de to behandlingsmetoder ikke sammenlignes, og gynækologer tilbyder heller ikke hverken ’foryngelseskure’ eller ultralydsbehandlinger til lidelsen, tørre slimhinder. MonaLisa Touch er en veldokumenteret og sikker behandling som gynækologer i flere end 70 lande bruger. Og det er der en god grund til.

”Jeg konstaterer klinisk en ændring i vaginalslimhinden, som bliver tykkere og mere fyldig, dels pga. øget kollagen og blodcirkulation. Der skabes kort sagt en tykkere og fugtigere slimhinde i vagina. Og så kan jeg jo blot høre og se, hvordan kvinderne reagerer på et MonaLisa Touch behandlingsforløb. De har genvundet deres glæde, og lyst til at gribe fat i et aktivt liv, – og sexliv”, fortæller Lisbeth Bach Elving, som har behandlet mange kvinder i sin klinik med behandlingsmetoden MonaLisa Touch.

Effekten er stor
“Foruden den helt menneskelige tilfredsstillelse over at opleve forskellen, det gør for den enkelte kvinde og dennes partner, så er det fagligt en fornøjelse at kunne tilbyde en ny behandling, som har flere studier bag sig. Også fordi jeg i stigende grad bliver stillet over for et krav fra kvinderne om, at de ønsker at forsøge sig med en anden behandling end hormoner eller supplere deres hormonbehandling. For det er ikke alle, der har effekt af hormoner, og nogen må ikke få hormoner pga. øget tromboserisiko eller cancer, og så er det rart at kunne tilbyde en anden behandlingsmulighed”, forklarer Lisbeth Bach Elving, som helt fra start har været med til fagligt at følge MonaLisa Touch laserbehandlingen. Hun begyndte at arbejde med behandlingsmetoden på Hvidovre Hospital, og har selv været med til at lede et studie om MonaLisa Touch.

“Kvinden vil opleve at generne fra vaginal atrofi (tørre slimhinder) i form af svie, kløe og smerter, over de tre behandlinger markant formindskes. Flere oplever, at underlivet føles, som da de var yngre. Der kommer en markant bedre PH-værdi i vagina, som både har betydning for lugten i vagina, men også ift. infektioner. Netop fordi der skabes en bedre balance i vagina”, forklarer Lisbeth Bach Elving om behandlingsprocessen.

Lytte til kroppen
For det er netop det, der sker med alderen. Østrogenproduktionen nedsættes, og kvinden oplever flere forskellige gener i forbindelse med overgangsalderen. Hedeture, ømme led, tristhed og måske endda vrede og frustration over de, for mange kvinder, markante ændringer i krop og sind. Dernæst opstår der ofte kløe, svie og tørhed i skeden, som også fortsætter efter overgangsalderen. Netop fordi østrogenproduktionen med alderen kun går en vej, og det er ned.

“Derfor er det vigtigt, at vi lytter til kroppens signaler. Hvad der sker i overgangsalderen, og hvad vi kan gøre for at mindske de gener, der opstår”, anbefaler Lisbeth Bach Elving, som vurderer, at mange kvinder ville have nytte af en eller flere MonaLisa Touch behandlinger. For behandlingen er risikofri, smertefri, og kan udsætte ubehaget, især hvis de tages i opløbet. Altså når generne opstår i vagina”.

“Jeg oplever i min praksis, at flere kvinder udskyder problemet. At det ’går nok over’. Men det gør det ikke. Østrogenproduktionen kommer ikke igen. Der bliver ikke af naturens vej skabt flere østrogener efter overgangsalderen. Sammenfattet med, at vi lever længere, vil det sige, at kvinder kan risikere at bære rundt på generne fra tørre slimhinder i flere end 30 år. Og det skal vi da ikke finde os i”, fastslår Lisbeth Bach Elving.

Kom godt i gang
Læs her hvordan du kommer godt i gang med den smerte- og risikofri MonaLisa Touch laserbehandling.

Læs mere om overgangsalder
Hvordan kommer jeg tørhed, svie og smerter i skeden til livs?

Læs mere om østrogenmangel
Hvordan undgår jeg gener ved østrogenmangel?

Find også Klinik MonaLisa på vores åbne side på Facebook
Følg med i den nyeste information om MonaLisa Touch laserbehandlingen.

Deltag i Klinik MonaLisas lukkede kvindegruppe på Facebook
Stil spørgsmål og debattér med ligesindede om overgangsalderen.

Fakta om behandlingen

DEKA udviklede i 2008 en ny behandlingsmetode, MonaLisa Touch, i Italien. En CO2 laser, som ved påvirkning af vævet, genskaber størstedelen af elasticiteten og fugtbalancen i skeden. Behandlingen er nu tilgængelig i mere end 70 lande og mere end 4 millioner kvinder har fået behandlingen.

Klinik MonaLisa har i samarbejde med specialuddannede privatpraktiserende gynækologer etableret MonaLisa Touch behandlingen i Danmark.

De erfarne gynækologer er patienternes sikkerhed for korrekte diagnoser og optimale individuelle behandlingsforløb. Behandlingerne udføres under trygge og velordnede forhold på gynækologiske klinikker.

Kontakt din læge eller gynækolog hvis du er i tvivl om du har tørre/sarte slimhinder og tal med lægen eller gynækologen om dine muligheder for behandling.

Der eksisterer i dag kun to behandlinger, der aktivt bearbejder slimhinderne og bremser den naturlige ældningsproces. Disse er hormonpiller og MonaLisa Touch laserbehandling.