54-årige Pia Leegaard har fået sit sexliv tilbage, efter at hun har fået laserbehandling

Læs artiklen på BT.dk.

Tørre slimhinder kan ødelægge sexlivet for de fleste – men en ny behandling viser sig at kunne hjælpe de lidende kvinder – og deres partner.

Svie, ømhed, smerter. Det er ikke fornøjeligt at være tør for neden – og slet ikke, hvis man vil opretholde et regelmæssigt sexliv med sin mand. Men nu er der håb for tusindvis af kvinder.

En ny type laserbehandling kan hjælpe de overgangsalder-ramte kvinder, som problemet rammer.

54-årige Pia Leegaard har prøvet behandlingen efter flere smertefulde samlejer. Hun kan ikke tåle hormoner, der normalvis afhjælper tørre slimhinder, bl.a. pga. for højt kolesterol. Derfor manglede hun et alternativ:

»Det er jo ikke sjovt ikke at kunne være sammen med sin mand, Og han har jo heller ikke lyst til at det skal gøre ondt på mig, vi har prøvet både glidecreme og olier, men ingenting virkede,« siger hun.

Snuptagsløsning
Det er med såkaldt C02-laser, at kvinder som Pia Leegaard kan slippe af med deres gener, der i lægesprog kaldes vaginal atrofi. Laseren stimulerer produktionen af kollagen og øger blodgennemstrømningen i slimhinden, så de igen bliver fugtige og elastiske. Behandlingen tager kun 5-10 minutter og foregår uden bedøvelse.

»Omkring 85 pct. oplever forbedring, så de igen kan have et aktiv sexliv med deres partner, derfor er der ingen grund til, at man venter med at blive behandlet. Og fordelen er jo, at der ikke er nogen bivirkninger eller risici forbundet med behandlingen,« siger gynækolog ved Klinik Monalisa i København, Lisbeth Bach Elving.

Behandlingen har egentlig været anvendt i Danmark på forsøgsbasis siden 2013 på gynækologiske afdeling på Hvidovre Hospital. Erfaringerne var så positive, at en række gynækologiske speciallæger sammensluttet under navnet Klinik MonaLisa nu tilbyder kvinder behandlingen. Kun i Midtjylland er der endnu ingen klinikker.

Når de tørre slimhinder opstår, skyldes det, at kroppens produktion af det kvindelige kønshormon østrogen falder med alderen. Det gør slimhinderne tyndere og mere sarte.

For nogle kvinder er det kun et problem i forbindelse med sex, mens andre føler en konstant brændende fornemmelse eller svien. Den tørre slimhinde i vagina bliver desuden nemt beskadiget, så der opstår sår og infektioner.

Som ny igen
For Pia Leegaard, der arbejder som frisør, er sexlivet igen blevet aktivt:

»Jeg er næsten som ny igen. Det er helt utroligt og en lettelse igen at kunne være sammen med min mand,« siger Pia Leegaard.
Hidtil har danske kvinder måtte lade sig behandle med et hormontilskud, men med den ny behandling, kan man helt slippe for hormonel behandling, som mange kvinder ikke bryder sig om at tage pga. mulige bivirkninger, og som man typisk tager flere gange i ugen.

Læs mere om overgangsalder
Hvordan kommer jeg tørhed, svie og smerter i skeden til livs?

Læs mere om østrogenmangel
Hvordan undgår jeg gener ved østrogenmangel?

Læs mere om muskelspændinger
Hvordan influerer muskelspændinger på tørre slimhinder?

Læs mere om senfølger efter kræftbehandling
Hvad kan kræftbehandling betyde i forhold til sarte slimhinder?

Læs hvad kvinderne selv siger
Hvordan oplever kvinderne MonaLisa Touch behandlingen?

Fakta om behandlingen

DEKA udviklede i 2008 en ny behandlingsmetode, MonaLisa Touch, i Italien. En CO2 laser, som ved påvirkning af vævet, genskaber størstedelen af elasticiteten og fugtbalancen i skeden. Behandlingen er nu tilgængelig i mere end 70 lande og mere end 4 millioner kvinder har fået behandlingen.

Klinik MonaLisa har i samarbejde med specialuddannede privatpraktiserende gynækologer etableret MonaLisa Touch behandlingen i Danmark.

Kontakt din læge eller gynækolog hvis du er i tvivl om du har tørre/sarte slimhinder og tal med lægen eller gynækologen om dine muligheder for behandling.