Modelfoto

”Det, at jeg har fået den her behandling, betyder, at jeg ikke længere tænker over at jeg er i overgangsalderen”, fortæller Mette på 48.

Af journalist Sanne Gottlieb

En af de kvinder, der har lagt krop til behandlingen med MonaLisa Touch laseren, og som har opnået gode resultater, er Mette på 48, der til daglig er optiker i en større virksomhed, og i privaten bor med sin mand gennem 11 år.

Jeg havde aldrig før mødt Mette, da hun til et foredrag om overgangsalderen, hvor MonaLisa Touch blev nævnt som en mulighed til kvinder, der lider af tørre slimhinder, spontant rejste sig op, og med entusiasme fortalte, at MonaLisa Touch ’havde reddet hendes liv’.

Jeg besluttede mig derfor for at høre mere om Mettes oplevelse med behandlingen.

– Inden jeg for alvor kastede mig ud i MonaLisa Touch, havde jeg hørt om laseren i et radioprogram. Her var der en kendt kvinde, der fortalte om de gode resultater, hun havde opnået. Den måde hun helt åbent beskrev sine gener – hvor slemt hun havde haft det inden, og hvordan det havde hjulpet hende, fik mig til at tænke, at hvis det nogensinde skulle ske at jeg ville få det sådan, så var det i hvert fald den løsning jeg ville vælge.

Mette holder en lille pause.

– Og så skete det jo … tørheden altså. Det var nærmest som en ørken forneden, og det påvirkede mit samliv og gjorde mig ked af det, for jeg havde stadigvæk lyst til min mand, men det gjorde bare så ondt når vi prøvede.

Min gynækolog havde ikke fået maskinen hjem endnu, og jeg gik bare utålmodigt og ventede, mens jeg var i behandling med Vagifem, for at tage de værste gener af tørheden.

Da den endelig kom på klinikken i Herlev, sprang jeg til med det samme – også selvom behandlingen er lidt dyr. Men min mand og jeg har ikke børn og vi bor billigt, så vi regnede lidt på det, og så talte vi om, at det jo ikke kun var for min skyld, men at det var vigtigt for os som et par. Så vi så det som en investering i vores parforhold.

Jeg er så lykkelig over jeg fik behandlingen, og jeg anbefaler den til alle kvinder jeg møder, fordi jeg ved at den hjælper. Og hvis man er bange for om den gør ondt, vil jeg bare sige, at det kun er til allersidst, når laseren rammer huden uden på, at det niver. Men selve behandlingen tager kun få minutter, og der er ikke noget tidspunkt, hvor man ikke kan holde det ud. Jeg har fået alle tre gange, som er det man anbefaler, og jeg har tænkt mig at holde det ved lige en gang om året, eller hvad jeg nu har brug for. Der er ikke et bestemt tidspunkt, man skal have opfølgende behandlinger, selvom MonaLisa Touch anbefaler omkring et år efter den sidste. Det er, når jeg selv kan mærke, at det er tid igen. Og det kan jeg godt lide – altså, at man selv mærker efter på sin egen krop. Jeg fik min sidste behandling for 6 måneder siden, og indtil videre er alt, som det skal være. Mine slimhinder er tilbage fra før jeg gik i overgangsalderen.

– Hvor hurtigt kunne du mærke at det virkede?

–  Allerede et par dage efter den første behandling! De første par dage kunne jeg mærke, at der skete et eller andet indvendig, men det gjorde stadig ikke ondt. På den tredje dag fik jeg lidt udflåd, hvilket bare var fantastisk, fordi jeg ellers havde været så udtørret. Og selvom man egentlig ikke må dyrke sex lige efter behandlingen, kunne jeg ikke lade være. Jeg ville så gerne se om det havde hjulpet – og det havde det!

Det, at jeg har fået den her behandling, betyder, at jeg ikke længere tænker over, at jeg er i overgangsalderen. Jeg har aldrig haft hedeture eller andre symptomer, det eneste var de tørre slimhinder. Men det fyldte til gengæld så meget i mit liv, fordi jeg ikke kunne gå i seng med min mand, og jeg havde en irriterende fornemmelse indvendig konstant.

At jeg fik MonaLisa Touch behandlingen, er en af de bedste ting jeg nogensinde har gjort!

♣ Hvordan virker MonaLisa Touch-behandlingen? – læs mere.

♣ Hvor mange kvinder har været igennem behandlingen? – Læs mere.

♣ Få svar på mange flere af dine spørgsmål på vores blog.

Kom godt i gang …
… hvis du oplever, at din kone glider fra dig.

Mere om overgangsalder
Hvordan kommer jeg svie, tørhed og smerter til livs?

Mere om østrogenmangel
Hvordan undgår jeg gener ved østrogenmangel?

Klinik MonaLisas åbne side på Facebook
Nyt om MonaLisa Touch laserbehandlingen.

Klinik MonaLisas lukkede Facebook kvindegruppe
Spørgsmål og debat om gener ved overgangsalder.

Fakta om MonaLisa Touch behandlingen

DEKA udviklede i 2008 en ny behandlingsmetode, MonaLisa Touch, i Italien. En CO2 laser, som ved påvirkning af vævet, genskaber størstedelen af elasticiteten og fugtbalancen i skeden. Behandlingen er nu tilgængelig i mere end 70 lande og flere end 4 millioner kvinder har fået behandlingen.

Klinik MonaLisa har i samarbejde med specialuddannede privatpraktiserende gynækologer etableret MonaLisa Touch behandlingen i Danmark.

De erfarne gynækologer er patienternes sikkerhed for korrekte diagnoser og optimale individuelle behandlingsforløb. Behandlingerne udføres under trygge og velordnede forhold på gynækologiske klinikker.

Kontakt din læge eller gynækolog hvis du er i tvivl om du har tørre/sarte slimhinder og tal med lægen eller gynækologen om dine muligheder for behandling.

Der eksisterer i dag kun to behandlinger, der aktivt bearbejder slimhinderne og bremser den naturlige ældningsproces. Disse er hormonpiller og MonaLisa Touch laserbehandling.