Kvinde 50plus?
– husk at prioritere dig selv!

50plus. Du står på tærsklen til din tredje alder. Børnene er ved at etablere deres egne liv. Og din over­gangsalder har meldt sin ankomst. Hidtil har det handlet om at skabe det gode liv for familien. Nu har du nye muligheder – og nye udfordringer. Så det er nu, du skal huske at prioritere dig selv – og din eventuelle partner. For I skal selvfølgelig have mange gode år sammen endnu.

Gener i og efter overgangsalderen. Du kender de hedeture, som de fleste kvinder oplever i større eller mindre grad. Med faldende østrogenniveau, bliver dine slimhinder i underlivet desuden tyndere og mere sårbare. Det giver hos cirka halvdelen af alle kvinder kløe og svie, større risiko for urinvejsinfektioner, stress-urininkontinens samt smerter i forbindelse med sex. – Og det går ikke væk igen.

Tilstødende gener. Vær opmærksom på, at du let får myoser/muskelspændinger i underlivet, fordi din krop forsøger at kompensere for svie og smerte ved påvirkning af slimhinden. Disse spændinger skal du typisk træne væk, før de øvrige behandlinger kan virke effektivt. Tal med din læge/fysioterapeut om hvordan. Du kan også selv gå i gang, f.eks. via fysioterapeut Birthe Bondes anvisninger.

Flere behandlingsmuligheder. Heldigvis findes der behandlingsmuligheder også for dig i 50plus. Fra mandelolie og glidecreme over forskellige kosttilskud og lokal naturlig eller kun­stig hormonbehandling til lokal laserbehandling.

Oversigt over mest anvendte behandlingsmuligheder

– Opdateres løbende

Inspiration til samtale med din partner

  • Mine forandringer skyldes overgangsalder/fald i østrogenniveau.
  • Det er vigtigt vi taler om det/det påvirker os begge.
  • Jeg har ikke selv indflydelse på forandringerne.
  • Symptomerne kommer snigende – vi skal være opmærksomme på dem.
  • De fleste kvinder har tilsvarende udfordringer.
  • Forandringerne er svære at forholde sig til.
  • Det betyder, at jeg må tilpasse daglige aktiviteter.
  • Vi må tilpasse vores samliv, finde nye måder.
  • Det er vigtigt, at vi plejer intimiteten. Det kommer ikke af sig selv.
  • Der er forskellige behandlingsmuligheder.
  • Vi skal prioritere behandling, hvis det skal bedres.

Inspiration til samtale med din læge

  • Jeg oplever forandringer i kroppen (hvilke).
  • Forandringer påvirker min hverdag (hvordan).
  • Forandringer påvirker samlivet med min partner.
  • Hvad er det, der sker? Er der noget galt?
  • Kan jeg selv gøre noget? / Hvad kan jeg gøre?
  • Hvilke behandlingsmuligheder er der (cremer, hormoner, laser)?
  • Hvordan kommer jeg videre/i gang?
Anskaffelse Aktive midler Type Virkning Produkt
Recept Systemisk hormonbehandling Tablet, plaster, gel, spray Færre hedeture, bedre nattesøvn, modvirker tørre slimhinder og knogleskørhed. Tabletter: Novofem, Activelle, Trisekvens, Kliogest, Divina Plus, Indivina, Trevina, Angemin, Livial, Estrofem, Østradiol

Plastre: Vivelle Dot, Evo-Sequi, Evo-Conti

Gel: Estrogel, Divigel

Spray: Lenzetto

Recept Lokal hormonbehandling Creme, stikpiller, vaginalring, skedetablet Slimhinden i vagina bliver tykkere, mere smidig og fugtig. pH-værdi i vagina bliver normaliseret, og risiko for infektioner mindskes. Vagifem
Indlægsseddel
Recept Østradiol Blød ring som placeres i vagina Estring virker ved at normalisere slimhinden i skeden, og dermed bliver den mere modstandsdygtig og fugtig. Udskiftes hver 3. måned. Estring
Indlægsseddel
Recept Prasteron Stikpille Styrker slimhinderne i vagina. Intrarosa
Indlægsseddel
‘Håndkøb’ Lokal laserlys/-energi Fraktioneret CO2-laser Påvirkning af slimhinden i vagina som igangsætter produktion af nyt væv, der øger slimhindens tykkelse, smidighed og fugtighed. pH-værdi i vagina bliver normaliseret, og risiko for infektioner mindskes. Langtidsvirkende. MonaLisa Touch laserbehandling
Læs mere her på klinik MonaLisa
Anskaffelse Aktive midler Type Virkning Produkt
Håndkøb Østriol Stikpille / creme Gør slimhinderne i vagina mere smidige. Ovestin
Flere varianter.
Indlægsseddel:
Eks. stikpille
Eks. creme
Håndkøb Hyaluronsyre Creme, tabletter, vagitorier Kan lindre og medvirke til genopbygning af vaginalslimhinden uden at tilføre kroppen østrogen. Repadina Plus
Læs mere
Håndkøb Mandel-olier Olie Kortvarig tilførsel af fugt og smidighed. Flere varianter:
Eks. Apotekets
Håndkøb Gel baseret på vand Gel Kortvarig tilførsel af fugt og smidighed. Flere varianter:
Eks. Apotekets
Håndkøb Gel baseret på silikone Gel Kortvarig tilførsel af fugt og smidighed. Flere varianter:
Eks. Apotekets
Håndkøb Aloe Barbadenis, vitaminer Gel Multi-Gyn med engangsapplikator hjælper mod udflåd, lugt, kløe og irritation. Multigyn – Actigel
Læs mere
Håndkøb Cranberry-Active udtræk af tranebær, Propylenglycol, Hydroxyethylcellulose, Natriumbenzoat, Kaliumsorbat, Citronsyre, Natriumhydroxid Gel Kortvarig tilførsel af fugt og smidighed. Vaginal tørhedsgel genopbygger fugtniveauet i vagina, lindrer smerte og brændende fornemmelse. I Say
Læs mere
Håndkøb 78% mineraliseret vand, mineralsk oile, glycerin, Hydrogenated Palme Oile Glyceride, Carbomer Homoploymer Type B, Sorbic Acid and Sodium Hydroxide Gel Binder fugt i slimhinderne i op til tre dage. Replens
Læs mere
Anskaffelse Aktive midler Type Virkning Produkt
Håndkøb Fermenteret soya-ekstrakt, baseret på DT56a, og biotin Kosttilskud uden hormoner Lindring af gener før, under og efter klimakteriet. Bidrager til normalt energistofskifte og vedligehold af slimhinder. Femarelle
Læs mere
Håndkøb Rødkløver (Isoflavonoider/ Coumestaner)

Soja (Isoflavonoider/ Coumestaner)

Hørfrø, sesamfrø, kål, fuldkornsbrød m.fl. (Lignaner)

Kosttilskud med planteøstrogener Principielt som kunstige hormoner. Læs mere:
Helse.dk
Cancer.dk

Kombination af behandlinger. Generelt kan du kombinere laserbehandling og hormon/fugtgivende behandling efter behov og ønske.

Virkning og bivirkning. Du bør altid sætte dig ind i virkning og bivirkning af det produkt, du vælger. F.eks. på www.indlægsseddel.dk

Konsulter din læge. Du bør altid konsultere din læge, inden du går i gang med behandling af vaginal atrofi. Dels for at sikre at det er den rigtige behandling i din situation og dels for at sikre, at der ikke er underliggende problemstillinger (som f.eks. ovennævnte muskelspændinger).

Blodprop, brystkræft eller underlivskræft. Hvis du har haft en blodprop, brystkræft eller underlivskræft, bør du tale med en speciallæge, før du påbegynder en eventuel hormonbehandling.

Link til yderligere information: