Jeg har et spørgsmål angående MonaLisa Touch, Vagifem og kemobehandling. Jeg er 68 år, opereret for brystkræft i 2021 og skal snart have min sidste kemo. Derefter skal jeg have strålebehandling og antihormoner (knuden var østrogen-følsom).

Jeg har fået Mona Lisa Touch-behandlinger i en del år og skal have min femte årlige opfølgende allerede en måneds tid efter sidste kemo, og nu vil jeg spørge dig, om det er for tæt på kemo-behandlingen? Fordi jeg er i tvivl om mine slimhinder kan tåle laserbehandlingen, når jeg gennem kemo-forløbet har kunnet mærke, at mine slimhinder er udtørret.

Jeg har spurgt lægen på onkologisk, om jeg fortsat må bruge Vagifem og fået ja til det. Kan dog se at der er uenighed om det fagligt, om det kan være ’farligt’, når knuden var østrogen-følsom. Men jeg synes de hjælper mig – også på min blære. Hvad vil du anbefale?

Håber du kan give mig et råd.

Svar fra Christine Felding

Kære anonyme

Det er trist, at du er opereret for brystkræft, men selvfølgelig kan du bruge Vagifem, ingen problemer med det. Selv om onkologerne har været lidt svære at overbevise, selv med stærke, videnskabelige argumenter.

Der er heller ingen problemer med at fortsætte dine MonaLisa Touch-behandlinger, så længe du ikke har rifter eller sår i slimhinderne.

Held og lykke!

Læs flere spørgsmål/svar

Indlæggene bygger på spørgsmål og henvendelser, vi har fået fra kvinder via vores brevkasse.

Find også Klinik MonaLisa på vores åbne side på Facebook
Følg med i den nyeste information om MonaLisa Touch laserbehandlingen.

Deltag i Klinik MonaLisas lukkede kvindegruppe på Facebook
Stil spørgsmål og debattér med ligesindede om overgangsalderen.