Modelfoto

Det tog Anne omkring tre år at beslutte sig for at få en MonaLisa Touch-behandling. En lang proces, hvor hun kontinuerligt fulgte med i dansk og international udvikling og erfaringer. Desværre måtte hun konstatere, at hverken hendes egen læge eller gynækolog kunne rådgive hende om behandlingen. De kendte ikke til den på det tidspunkt.

Fra ikke at kunne gennemføre et samleje har hun og hendes mand i dag et lystfyldt sexliv og oplever en større nærhed.

Af Mette Fensbo

”Når det gjaldt mit sexliv, ville jeg ikke blot nøjes. Jeg ville også kunne have samleje med min mand uden, at det føltes meget ubehageligt og gjorde vanvittig ondt. I to-tre år afstod vi mere, end vi var fuldt ud sammen rent seksuelt.”

Da nu 56-årige Anne – for omkring fire år siden – kom i overgangsalderen fik hun tørre slimhinder alle steder – i mund, øjne og skede.

”Det var mit absolut største problem i den periode. Ellers kom jeg faktisk meget let igennem overgangsalderen. Men mine slimhinder var som pergament. Sex var pludselig ikke længere lystfyldt, et samleje var forbundet med smerter, og den situation gjorde, at jeg kun sjældent havde lyst til samleje. På de konditioner var det selvfølgelig heller ikke i min mands interesse. Vi talte egentlig ikke så meget om problemet. Min mand syntes, det var utrolig synd for mig, og hans holdning lød ’så skal vi da ikke have samleje’. Men jeg var ikke tilfreds.”

Interessant, men også risikabelt
Ret tidligt i sin overgangsalder hørte Anne om MonaLisa Touch-behandlingen, men det skulle alligevel tage tre år, inden hun besluttede sig. En lang og grundig proces gik forud.

”I første omgang googlede jeg alle mulige andre hjælpemidler som vaginal-hormoncremer, stikpiller og meget mere. Jeg prøvede også en del af dem, men uden resultat. De hjalp overhovedet ikke.

I min søgen efter alternativer landede jeg en dag på MonaLisa Touch-behandlingens amerikanske hjemmeside. Det lød interessant, men også risikabelt syntes jeg dengang. Da var det ikke en behandling, jeg lige ville give mig i kast med. Den skulle jo udføres et sårbart sted, og jeg følte ikke lyst til at eksperimentere. På det tidspunkt var den desuden ny og ret ukendt i Danmark.”

Uvidende læge
Alligevel blev tanken om MonaLisa Touch-behandlingen ved med at rumstere i Annes tanker. Hun holdt sig løbende orienteret om de erfaringer, der blev gjort rundt i verden. Og hun læste aldrig om komplikationer i forbindelse med behandlingen. Den var nu i Danmark på et tidligt stadie.

”Jeg valgte at gå til min læge for at tale med hende om behandlingen. Hun havde aldrig hørt om den, var totalt uvidende og sagde ganske klart, at hun ikke ville anbefale, at man eksperimenterede med sin krop på den måde. Hendes reaktion fik straks den stik modsatte effekt på mig. Min første tanke var: hvorfor orienterer lægerne sig ikke om de nye behandlinger, der dukker op. Det var frustrerende for mig, at jeg ikke kunne diskutere MonaLisa Touch-behandlingen med hende, og det skuffede mig, at hun ikke ville bekræfte mig i, at det var en god ide. Jeg havde sådan brug for det sidste skub. Det kunne hun så ikke give mig, alligevel havde jeg inderst inde bestemt mig til, at den behandling ville jeg have.

Min mand sagde: ”Det behøver du ikke udsætte din krop for. Vi kan gøre andre rare ting end samleje. Han var også skeptisk.”

Sommerfugle i maven
Men Anne kontaktede en MonaLisa klinik, fik tid tre uger senere samt indgående information af en sygeplejerske om selve behandlingen.

I maj 2019 blev hun fulgt af sin mand til den første behandling. ”Jeg var da lidt nervøs – som når man skal til tandlægen. Jeg havde sommerfugle i maven. Selve laserbehandlingen tager kun kort tid og det prikker og niver blot en smule i skeden.”

En uge efter første behandling kunne Anne mærke mere fugt i underlivet. Men hun og hendes mand ventede med at have samleje til efter anden behandling.

”Det er helt mirakuløst, hvad der er sket. Jeg forstår ikke, at så lille en ting kan ændre alt. Efter endt behandling henvendte jeg mig til min egen læge og gynækolog for at fortælle om resultatet. Jeg håber på, at de ved at være bedre informeret også kan give andre kvinder en bedre rådgivning.”

Lyst til min mand
Behandlingen har betydet alt for Annes sexliv. Og den har skabt mere nærhed mellem hende og hendes mand.

”Jeg har overhovedet ingen problemer. Skeden fugter sig selv, og smerterne er væk. Jeg føler mig, som den jeg var, før jeg fik børn. Jeg har fået mig selv tilbage. Fra ikke at kunne gennemføre et samleje, er det nu dejligt og lystfyldt. Jeg glæder mig over og til sex med min mand. Jeg bruger desuden en testosteroncreme, som MonaLisa-klinikken foreslog. Den har givet mig lysten tilbage. Jeg har simpelthen bare lyst til min mand. Det er en vild følelse.”

Anne ønsker at være anonym, men Klinik MonaLisa er bekendt med hendes fulde identitet.

♣ Får jeg noget ud af at spørge min egen læge om behandlingen? – læs mere.

♣ Er MonaLisa Touch behandlingen sikker? – læs mere.

♣ Hvordan virker MonaLisa Touch-behandlingen? – læs mere.

♣ Få svar på mange flere af dine spørgsmål på vores blog.

Kom godt i gang …
… hvis du oplever, at dit intime samliv halter.

Mere om overgangsalder
Hvordan kommer jeg svie, tørhed og smerter til livs?

Mere om østrogenmangel
Hvordan undgår jeg gener ved østrogenmangel?

Klinik MonaLisas åbne side på Facebook
Nyt om MonaLisa Touch laserbehandlingen.

Klinik MonaLisas lukkede Facebook kvindegruppe
Spørgsmål og debat om gener ved overgangsalder.

Fakta om MonaLisa Touch behandlingen

DEKA udviklede i 2008 en ny behandlingsmetode, MonaLisa Touch, i Italien. En CO2 laser, som ved påvirkning af vævet, genskaber størstedelen af elasticiteten og fugtbalancen i skeden. Behandlingen er nu tilgængelig i mere end 70 lande og flere end 4 millioner kvinder har fået behandlingen.

Klinik MonaLisa har i samarbejde med specialuddannede privatpraktiserende gynækologer etableret MonaLisa Touch behandlingen i Danmark.

De erfarne gynækologer er patienternes sikkerhed for korrekte diagnoser og optimale individuelle behandlingsforløb. Behandlingerne udføres under trygge og velordnede forhold på gynækologiske klinikker.

Kontakt din læge eller gynækolog hvis du er i tvivl om du har tørre/sarte slimhinder og tal med lægen eller gynækologen om dine muligheder for behandling.

Der eksisterer i dag kun to behandlinger, der aktivt bearbejder slimhinderne og bremser den naturlige ældningsproces. Disse er hormonpiller og MonaLisa Touch laserbehandling.