Mette tog kampen op med alternativ kræftbehandling

Mette er i dag 52 og raskmeldt. Hun er vendt tilbage til hverdagen med manden og deres to børn. Selv arbejdet som skolelærer er Mette kommet tilbage til. Men den intime del af samlivet var svær at komme tilbage til efter canceren.

I marts 2014 får Mette fjernet en hævet lymfeknude på højre side af halsen. Der var kræftceller i den, og de måtte stamme fra et sted i hovedet …

Men hverken en CT- eller en MR-scanning viste noget. Det gjorde til gengæld en hovedinspektion, 14 dage efter hals-operationen, og nu fjernede de hendes mandler, – og fandt kræft i højre tungerod.

Sygdomsforløbet har et været helvede, men Mette og hendes mand valgte selv at styre det med hård hånd.

Alternativ protonstråleterapi
Lige efter ’dommen’ fik Mette tilbudt kemo og 36 strålebehandlinger. Men det tilbud var Mette og hendes mand ikke trygge ved. Der måtte være andre muligheder.

“Min mand og jeg gik i gang med at studere, og efter at have læst en del studier, besluttede jeg at takke nej til kemo. Vi besluttede at tage til München og få protonstråleterapi i stedet, som jeg selv betalte for. Med den behandling kunne jeg beholde mine store spytkirtler”, fortæller Mette, som måtte forlade familien og rykke til Tyskland i 6 uger.

“Ved siden af strålebehandlingerne fik jeg intravenøst C-vitamin og selen. Det var så hårdt, og selv om jeg var sat til 30 protonstrålebehandlinger, gav jeg op efter 24. Jeg var meget forbrændt og havde mange smerter” siger Mette, som blev indlagt på onkologisk afdeling i knap 14 dage, for at få smertedækning og hjælp til at spise.

Jeg kunne ikke tale
Nu fulgte flere måneder i helvede – først i december, 5 måneder efter, havde Mette taget et par af de mange tabte kilo på, og var klar til at trappe ud af det daglige indtag af Panodiler og anden smertedækning. Først nu kunne Mette begynde på genoptræningen.

For Mette kunne dårligt tale. Så fysioterapi og træning med en talepædagog var hverdagen, mens jobbet som skolelærer begyndte at glide ud ad hænderne på hende.

“Jeg skulle være klar. Min mand læste sig frem til alverdens kosttilskud og jeg spiste kræftvenlig mad, mens jeg trænede min tale. Det er nok kun den nærmeste familie, der fatter, hvad man går igennem, både som den ramte af cancer, men også børn og mand”, siger Mette, der har været gift i 25 år med Michael.

“Stressfaktoren, som hænger over hovedet med arbejde, er også en byrde, men jeg ville bare tilbage. Jeg er glad for mit arbejde som lærer. I begyndelsen af februar 2015 fik jeg en påtænkt opsigelse, og måtte derfor kæmpe mig tilbage på arbejde og bevise, at jeg kunne arbejde fuld tid. Jeg blev raskmeldt med en paragraf 56 i marts 2015, så noget rigtigt har vi da gjort”, siger hun og kan næsten ikke fatte, hvor tiden er blevet af.

En ny situation, og en begyndelse
“Det er først nu, at jeg kan tænke på livet, som det var før cancer”, siger Mette, der tog fat om livet og fik et MonaLisa Touch behandlingsforløb hen over sommeren 2018.

“I maj/juni 2016 var jeg ved lægen, da jeg ville tjekkes for skedesvamp. Det gjorde ondt ved samleje og når jeg satte mig på toilettet. Lægen fandt intet unormalt ved den lejlighed. Jeg var samtidig udmattet og følte mig stresset, men troede at sommerferien ville hjælpe. Komisk nok gav lægen mig en henvisning til et stresskursus”, griner Mette, – set i bagspejlet var årsagen en helt anden.

Sommerferien føltes alt for kort og på trods, begyndte hun på stresskursus. Alligevel gik hun helt ned inden efterårsferien og blev sygemeldt.

“Jeg blev løftet ud af nogle opgaver og begyndte på nedsat tid. Enden på det hele blev, at jeg har arbejdet 80 % siden april 2017. Selvfølgelig for egen regning, siger Mette, der selv har betalt flere hundrede tusind på den alternative behandling.

“Jeg har haft tiltagende kraftige blødninger i hele perioden, bortset fra 90 dage i efteråret 2017, hvor mine blødninger helt udeblev, samtidig fik jeg flere og flere hedestigninger. Til slut begyndte jeg på fermenteret rødkløver fra Herrens mark – hedestigningerne forsvandt efter et par dage og mine blødninger begyndte igen at være regelmæssige, men meget kraftige, hvilket har medført, at jeg har gået rundt med en blodprocent på 5. Det har medført mange søvnløse nætter og ekstreme smerter, fortæller Mette som med laserbehandlingen MonaLisa Touch, omsider føler at livet vender til hendes fordel.

For hun føler, hun er ved at have styr på smerter og livet efter cancer, og dermed er lysten til et samliv med manden så småt ved at komme igen.

 Jeg ville ha’ mit liv, – og mit sexliv tilbage
“Vi forsøgte at have sex på trods af alle udfordringerne, men penetration var slet ikke muligt. Jeg var meget tør og savnede bare at være ’normal’, frisk og ikke fejle noget. Jeg savnede sex’ når det kan være spontant og sjovt, da der af gode årsager ikke har været megen sex, sjov eller overskud’ siden jeg blev syg. Sexlivet blev vanskeliggjort – og jeg overvejede, om jeg bare skulle sige helt farvel til det. Helt uden at jeg lagde mærke til det, havde jeg valgt de stramme bukser fra. Jeg følte mig ukvindelig og mindre sexet”, siger Mette ærligt.

“Min læge sagde, at ville jeg ha’ et sexliv efter 50 og efter overgangsalderen, så måtte jeg ta’ Vagifem. Men det havde jeg aldeles ikke lyst til med min cancerfortid i tankerne, fastholder Mette, der er chokeret over de få tilbud, der er til kvinder som hende.

“Min mand har været utrolig forstående og tålmodig og syntes heller ikke, at jeg skulle bruge hormoner. Så måtte vi bare ha’ sex mere sjældent. Det ville vi begge to, ærligt talt, være kede af”, siger Mette og fortsætter, “Man føler sig jo ikke nødvendigvis gammel, fordi man er 50+! Det er da stadig bekræftende at flirte og være tæt med sin partner. Al forskning viser jo også, at det er sundt for hele kroppen og for sindet. Vi må ikke opgive vores sexliv!”

Så Mette og hendes mand, Michael, har taget fat om livet igen, og har fået mod på at genoptage samvær i meget større grad. Som før marts 2014. “Altså, sex er en stor del af livet, men jeg er også ret glad for at få mine stramme bukser på igen. Og så kommer det andet jo også, – helt spontant, griner Mette med en ukuelig optimisme.