Vi får en del spørgsmål til forskelle på resultater og risici mellem de forskellige behandlinger med ’laser-systemer’. Med udgangspunkt i en artikel skrevet af Dr. Goodmann (link til artiklen på Realself.com nedenfor) vil vi her forsøge at besvare disse spørgsmål:

Kollagenvækst er nødvendig for at opnå langvarige resultater i behandlingen af tørre slimhinder. Og alle erfaringer viser, at det kræver en vævsopvarming på 60-70 grader for at skabe denne vækst i kollagenet.

Radiofrekvensenheder virker gennem simpel opvarmning af hele behandlingsområdet, typisk til 45-55 grader. Ved behandling for tørre slimhinder (vaginal atrofi) opvarmes hele vagina for at søge at opnå den ønskede effekt. Da hele det vaginale væv opvarmes, kan man ikke anvende høj effekt, det vil medføre risiko for utilsigtet forbrænding og dermed arvæv. Generelt anses det derfor ikke for sandsynligt, at radiofrekvens-teknologien er i stand til at hæve vævstempera­turen tilstrækkeligt til at fremme kollagenvækst, uden at skabe forbrænding/ar.

Fraktionerede CO2-lasere bruger DOT-terapi til at sende høj laserenergi ned i en lille procentdel af vaginalvævet. Det resulterer i stimulering, genvækst og fortykkelse af vaginalvævet, samtidig med at man, trods høj punktvis effekt, undgår smerter og bivirkninger både under og efter behandlingen.

Det er på grund af den specialudviklede laserpuls, og fordi man kun behandler 8-10 % af vævet, at man kan opnå den ønskede temperatur uden risiko for utilsigtede vævsskader. Den dobbelte virkning af MonaLisa Touch, både varme og penetration af vævet, fremmer blodgennem­strømning og kollagenvækst. ThermiVA bruger som nævnt udelukkende varme.

Modsat fx MonaLisa Touch er ThermiVa ikke FDA-godkendt til intra-vaginal brug. MonaLisa Touch er desuden understøttet af flere end 50 studier, se fx her.

Der findes i dag ikke en til en-studier på effekten af radiofrekvensbehandling versus CO2 behandling af vaginal atrofi.

Dr. Goodmann’s artikel på Realself.com

Læs flere indlæg

Indlæggene bygger på spørgsmål og henvendelser, vi har fået fra kvinder via vores klinikker og Facebook.

Find også Klinik MonaLisa på vores åbne side på Facebook
Følg med i den nyeste information om MonaLisa Touch laserbehandlingen.

Deltag i Klinik MonaLisas lukkede kvindegruppe på Facebook
Stil spørgsmål og debattér med ligesindede om overgangsalderen.