MonaLisa Touch behandlingen for tørre slimhinder er udviklet til kvinder med vaginal tørhed (vaginal atrofi), svie, ubehag eller smerte ved samleje, som er forårsaget af vaginal atrofi. Siden 2020 er vi på udvalgte klinikker begyndt også at behandle for lichen sclerosus i underlivet.

Behandlingen tilbydes således udelukkende til kvinder der via en fuld gynækologisk undersøgelse med ultralydsscanning – og evt. biopsi – har fået stillet diagnosen vaginal atrofi eller lichen sclerosus.

Behandlingerne udføres udelukkende af specialuddannede gynækologer og den er ideel til kvinder, der ønsker en vævsskånsom, risikofri og gennemprøvet behandling enten som alternativ eller supplement til f.eks. hormonbehandling ved vaginal atrofi og dermovatbehandling ved lichen sclerosus.

Behandlingen kan med fordel påbegyndes så tidligt som muligt, inden symptomerne udvikler sig for voldsomt. Dermed forebygges og behandles begge de to lidelser mest effektivt.

Hvad er MonaLisa Touch?

MonaLisa Touch er en veldokumenteret behandling bakket op af flere end 100 videnskabelige studier og artikler. Herhjemme har Hvidovre Hospital lavet et pilotstudie med tilsvarende positive resultater i 2018. Senest er der her i 2023 er offentliggjort et helt nyt dansk pilotstudie i DJOG – Danish Journal of Obstetrics and Gynaecology. Og netop nu pågår flere studier – både i forhold til vaginal atrofi og lichen sclerosus – ved danske regionshospitaler.

Globalt har flere end 5 mio. kvinder fået behandlingen. I Danmark er der primo 2023 lavet flere end 5.000 MonaLisa Touch behandlinger for vaginal atrofi (tørre slimhinder i underlivet). Uden nogen form for utilsigtede hændelser.

MonaLisa Touch er en smertefri behandling når det gælder vaginal atrofi. Den stimulerer på en skånsom måde slimhinden i skeden, således at den gendannes og får sine oprindelige egenskaber tilbage. Eneste registrerede bivirkninger er let udflåd og i enkelte tilfælde mindre pletblødninger de første par dage efter behandlingen.

Behandlingen er således helt risikofri og kan anvendes som alternativ til – eller sammen med – hormonbehandling.

Når det gælder lichen sclerosus anvendes en cremebaseret lokalbedøvelse forud for behandlingen.

Hvor lang tid går der, før man har effekt af MonaLisa Touch?

91 % af alle, der bliver behandlet for vaginal atrofi med MonaLisa Touch, oplever allerede efter den anden behandling færre symptomer. Normalt skal man have tre behandlinger med fire til seks uger imellem, før effekten er stabil.

Mere end 85 % af de kvinder, der gennemgår behandling med MonaLisa Touch, har god eller meget god effekt af behandlingen.

Resultaterne i forhold til lichen sclerosus er stort set lige så lovende. De fleste er symptomfri i 6-9 måneder efter de indledende behandlinger. Alle får dermovat-creme med hjem efter behandlingerne, men de færreste har behov for at bruge det længere.

Læs her, hvordan du kommer i gang med behandlingen.

Du kan også booke en gratis, uforpligtende og fortrolig samtale med en af vores erfarne sygeplejersker her.

Se klinikliste her

Hør speciallæge i gynækologi og obstetrik Stine Fürst fortælle om MonaLisa Touch behandlingen for tørre slimhinder. Siden videoen har yderligere 2,5 mio. kvinder været igennem behandlingen, så det samlede antal i dag er flere end 4 mio. på verdensplan.

Se i detaljer hvordan MonaLisa Touch behandlingen foregår, og hvordan de ganske små perforeringer, laseren foretager, påvirker vævet i skeden.